Velkommen til Louisekroen i Bølshavn

Book Bord På Tlf: 56 49 62 03 eller Mail: mail@louisekroen.dk

Det Er Kødet Det Kommer An På !

Louisekroen serverer kun førsteklasses oksekød. Skønne velhængte, saftige bøffer

De Små Detaljer Gør Forskellen

Hjemmelavet kryddersmør mm.

Book Bord På Tlf: 56 49 62 03 eller Mail: mail@louisekroen.dk

Beliggende i Idylliske Bølshavn

Louisekroen

Louisekroens Historie

Louisekroen er et Steakhouse med bøffer i absolut topklasse! Restauranten ligger i Bølshavn, mellem Svaneke og Gudhjem, i et charmerende, gammelt bindingsværkshus. I de hyggelige krostuer serveres skønne, møre bøffer på varme støbejernstallerkener Louisekroen har til huse i et over 200 år gammelt husmandssted. Louisekroens historie begynder i 1973. Her blev kroen åbnet som spisested og steakhouse af Grethe Damgaard, der kom fra Herning. Med inspiration fra familiens restaurant, Hereford Beefstouw i Lund, ombyggede Grethe Damgaard det gamle husmandssted. Stalden blev til køkken, og de gamle værelser og stuer blev til charmerende restaurantlokaler. Nogle år senere overtog det lokale par, Margit og Robert Hansen, Louisekroen. I hele 39 år stod de i spidsen for Louisekroen, indtil de i 2018 solgte kroen til de nuværende ejere og værtspar Jan Handberg og Vibeke Kruse fra Helsingør.

I forbindelse med overtagelsen er indretningen af Louisekroen blevet ”strammet” lidt op med respekt for kroens historie. F.eks. er de skønne, gamle sortbejdsede borde med bornholmske bynavne blevet bevaret, men bordene er i dag sat sammen med mere moderne stole i sort læder med en rigtig god siddekomfort.

Bordene pyntes med havebuketter og levende lys, og de gode vine kan nydes af de høje, flotte vinglas.

”Med den nuværende indretning af Louisekroen har vi forsøgt at skabe nogle hyggelige og charmerende rammer omkring vores gæsters besøg på Louisekroen, og vi gør vores bedste for at byde alle varmt velkommen.” Jan og Vibeke

Kong Frederik d. 7 og Louises besøg i Bølshavn

Når først man har besøgt Bornholm en gang, vil man komme tilbage. Hjemme vil man fortælle om øen med begejstring. Alle er blevet betaget af Bornholm – også Kong Frederik d. 7 og hans gemalinde grevinde Louise Danner. Under Kong Frederik d. 7 og Louises besøg i Bølshavn i 1856 blev kongen især henrykt for øboerne, da snobberiet så godt som ikke eksisterede på Bornholm. Han blev så glad for fiskerne og de øvrige beboere i Bølshavn, at han gav dem et areal, nu »Bølshavn Frihed«. Indtil for ganske få år siden betalte beboerne en jordbrugsafgift på 9 øre hvert halve år. Det viste sig at være den afgift, der blev indført, da »Bølshavn Frihed« blev oprettet; lidt penge skulle staten trods alt have i kassen.

Syd for Bølshavn ligger Louisenlund. Lunden er kendt for en betydelig samling bautasten. Denne lund købte kongen under et besøg på Bornholm i 1851, og gav stedet navn efter Grevinde Louise Danner. I den anledning blev lunden gjort tilgængelig for almenheden.

Bølshavn er den dag i dag et dejligt sted – ikke mindst om sommeren. Havnen er lille og var indtil for få år siden ejet af beboerne i Bølshavn. Den ejes nu af Bornholms Regionskommune. Kommunen købte havnen for den formidable sum af kr.0,00. Pudsigt nok var der ikke nogen advokat, der ville tage sig af salget.

I Bølshavn finder man også Louisekroen, som den kendes med det store portræt af grevinde Louise Danner på gavlen mod landevejen. 

Louisekroens 2 fugle

Foran Louisekroen står 2 store keramikfugle. Louisekroens 2 fugle hedder Esmeralda og Rasmus, og de to råger er udført af den svenske kunstner Astrid Anderberg (1927-2010).

Når sæsonen begynder, kommer rågerne ud at stå foran kroen, hvor de sammen passer på deres æg, og når sæsonen atter er slut rykker rågerne tilbage i vinterhi.

Rågen er Bornholms ”nationalfugl”. Den er kendt som en almindelig ynglende strandfugl, og kan ses på Bornholm i hele sommerhalvåret, hvor den ruger højt til vejrs i trækronerne i kolonier fra en halv snes til mange hundrede reder.

I 2019 udgjorde rågerne foran Louisekroen motivet på medaljer og diplomer for Bornholm Rundt Marchen 2019